Hvem er Scandi Byg

 

Scandi Byg er dansk markedsleder inden for industrielt fremstillet byggeri, og vi er specialister i udvikling, produktion og opførelse af modulbyggeri i høj kvalitet.

Over 45 års produktudvikling har sikret os en ekspertise, der gør os i stand til altid at rådgive og udarbejde løsninger, der matcher den enkelte kundes ønsker og krav til et byggeprojekt. Vores primære forretningsområder er byggeri af boliger, kontorer, institutioner samt forskning/sundhedsfaciliteter for professionelle private og offentlige kunder.

Hos os er der ingen begrænsninger i de arkitektoniske udfoldelser, og vi samarbejder meget gerne med arkitekter om kreative løsninger. Forskellen på vores modulbyggeri og byggeri i beton eller sten er hverken originalitet eller eksklusivitet. Forskellen er proces, metode og logistik. Samtidig er leveringstiden væsentligt kortere, fordi fundament, afløb, tilslutninger m.v. på byggepladsen klargøres, mens modulerne fremstilles.

Vores konceptet er baseret på "rumstore" moduler, der præfabrikeres på fabrikken som færdige, velfungerende rum. Individuelt konfigureret og optimeret på alle niveauer.

Scandi Byg er høj kvalitet og godt håndværk med modultankegangen indbygget i alle detaljer – fra inderst til yderst.

Vores værdier

Scandi Bygs vision er, at ”Vi vil sætte standarden for fremtidens byggeri med en innovativ og bæredygtig byggeproces”.

Innovation og bæredygtighed ligger i vores DNA, og som markedsleder påtager vi os førerrollen i forhold til at udvikle og udbrede modulbyggeri.
Med en innovativ tilgang til byggeri opfordrer vi byggebranchen til at "tænke i nye rammer", og vi arbejder hele tiden på at højne bevidstheden om de mange fordele og muligheder, som industrielt fremstillet modulbyggeri giver.

Vi stræber altid efter at have nøje overensstemmelse mellem vores løfter, handlinger og resultater – det gælder både i forhold til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har derfor udarbejdet et værdigrundlag, som er med os i alt, hvad vi gør.

Faglig stolthed

Vi tager ejerskab

Økonomisk ansvarlighed

vi skaber værdi

Samarbejde

Vi har kunden i centrum

Troværdighed

Vi holder, hvad vi lover

Nytænkende

Vi er ambitiøse

Vi bygger både som totalentreprenør, hovedentreprenør og underentreprenør og indgår gerne i et tæt samarbejde med arkitekter og andre rådgivere om udviklingen af et projekt. Det betyder, at vores kunder kan få det set-up, de ønsker sig, hvor vi varetager en større eller mindre del af det samlede byggeprojekt.

Pavilloner og mandskabsvogne sælges og markedsføres som SB Modul. SB Modul er et selvstændigt brand under Scandi Byg, og produkterne lever derfor op til samme høje krav til kvalitet og funktionalitet.

Vi råder over 18.000 m2 produktionsareal – alt sammen under tag i tørre og opvarmede haller. Produktionen er opdelt i tre produktionslinjer, der sikrer stor fleksibilitet, og vi arbejder med en høj grad af automatisering i vores industrielle produktion.
Vi kan dermed tilbyde en produktionskapacitet på 100.000 m2 færdigt byggeri om året.

Produktionen understøttes af et kompetent og velfungerende medarbejderteam bestående af blandt andre bygningskonstruktører, ingeniører, produktionsledere samt sælgere og tilbudsberegnere, ligesom vi i huset har egne elinstallatører. Vores projektledere sikrer, at projekterne gennemføres som aftalt, og på byggepladserne har vi vores egen byggeledelse og montagehold.

Vi beskæftiger omkring 175 medarbejdere i vores administration, produktion og projektafdeling. Vores hovedkontor og produktion ligger i Løgstør, cirka 50 km. fra Aalborg, men vi arbejder på byggepladser rundt om i hele landet. Vi bygger også internationalt og har eksporteret vores modulbyggeri til bl.a. Norge, Færøerne, Tyskland og Shetlandsøerne.