Vi tager ansvar

 

Som en seriøs producent og byggevirksomhed, og som markedsleder inden for området industrielt fremstillet modulbyggeri, er det vigtigt for Scandi Byg at være vores ansvar bevidst – internt såvel som i forhold til samfundet omkring os.

Den indstilling er gennemgående i vores dagligdag og alle politikker i Scandi Byg.

Som en del af Nordic Wood Industries har vi udarbejdet en Code of Conduct, som tydeliggør vores fælles værdier og retningslinjer. Disse retningslinjer gælder for alle vores medarbejdere, samarbejdspartnere samt leverandører, som har til formål at skabe en positiv arbejdsplads og gode arbejdsvilkår for alle parter. Derfor indeholder vores Code of Conduct også en Whistleblowerordning, som skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø.

I Scandi Byg respekterer vi vores kunders, medarbejderes og samarbejdspartneres ret til privatliv og anerkender behovet for at fastsætte tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af personoplysninger. Læs mere om vores privatlivspolitikker og cookiepolitik ovenfor.

Som Danmarks største inden for industrielt fremstillet byggeri tager vi vores ansvar overfor både mennesker, miljø og samfundet seriøst. I Scandi Byg har vi identificeret tre områder, hvor vi vil gøre en ekstra indsats i forhold til principperne om "Corporate Social Responsibility" (CSR).

  • Vores medarbejdere. Vi lægger vægt på at tilbyde de mest sikre arbejdsmiljøforhold. Vi arbejder derfor efter principperne i ISO45001:2018 – den internationale standard for arbejdsmiljøledelse –og vi har et veldokumenteret arbejdsmiljøledelsessystem.

  • Arbejdsmarkedet og lokalsamfundet. Vi har valgt at prioritere medansvar for tilvejebringelse af flest mulige lærepladser i lokalområdet. Vi har derfor udarbejdet en Uddannelsespolitik, som inden for relevante fagområder fastsætter antallet af lærlinge i arbejdsstyrken. Ligeledes er det vores hensigt, at Scandi Byg skal være en rummelig arbejdsplads, hvor vi under hensyntagen til virksomhedens drift vil ansætte et antal medarbejdere uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • Vores kunder og miljøet. Vi tilstræber mest mulig bæredygtighed, CO2-neutralitet og energieffektivitet i såvel produkt som processer. Det gælder således de færdige byggerier, hvis materialevalg og konstruktionsløsninger konstant optimeres blandt andet med miljøoptimering for øje. En politik, der samtidig er i fokus i de daglige arbejdsprocesser, som vores håndværkere benytter i produktionen i Løgstør samt i forbindelse med entreprisen på vores byggepladser. Læs mere om vores konkrete klimavenlige tiltag under siden Klima & Miljø.