Kløverbladsgade

Kløverbladsgade 45-49, 2500 Valby

Bygherre
Boligforeningen 3B
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
ONV Arkitekter - JaJa architects
Areal
3.186 m²
Scandi Byg vandt i 2013, sammen med ONV Arkitekter, JaJa Architechts og Bascon rådgivende ingeniører, totalentreprisekonkurrencen på AlmenBolig+ Rammeaftale 4 under KAB.

Kløverbladsgade er et af de i alt 11 projekter under rammeaftalen, og består af 31 familieboliger, der er opført som fem fritliggende kuber i tre og fire etager med en blanding af boliger i et, to og tre plan. Størrelsen på boligerne varierer fra 84 m² - 130 m². Alle boliger har adgang enten fra stueplan eller 1. sal, og hver bolig har sit eget udeområde i form af en lille have eller en tagterrasse.

Der er etableret cykelparkeringspladser samt et antal bilparkeringspladser, ligesom området er tilplantet med nye træer som erstatning for de træer, der måtte fældes for give plads til byggeriet. 

Boligerne er opført ud fra et basisbyggemodul, som indeholder alle de funktioner en moderne bolig kræver: basiskøkken med spiseplads, stue og en centralt placeret kerne med bad, toilet, garderobe og teknikrum. Den øvrige ruminddeling er fleksibel, så beboerne efter indflytning selv kan opsætte skillevægge og inddele boligen i forhold til egne muligheder/behov. 

Alle rum fremstår i lyse farver med flotte gulve i 3-stavs lamelparket i lys ask, og badeværelser med klinker fra gulv til loft. Det lyse og lette udtryk komplementeres af ovenlysvinduer i de fleste boliger. Facaderne fremstår med klink-monteret teglspån fra Røben tegl. Tagene er udført med tagpap.

I AlmenBolig+ byggerierne er der fokus på bæredygtighed, indeklima og energiforbrug, og alle opfylder således kravene til Bygningsklasse 2020 jf. BR10.