Bygherre
Nuuk Kommune
Entrepriseform
Hovedentreprise
Arkitekt
6B Arkitekter
Areal
4.100 m²
Scandi Byg vandt i licitation opførelse af 48 lejligheder på Grønland. Licitationen var offentlig og udskrevet af Nuuk kommune. Byggeriet blev udført i tæt samarbejde med bygherrens arkitekt - 6B Arkitekter.
Mens fundamentet blev støbt på Grønland, blev de enkelte lejligheder produceret på fabrikken i Løgstør. Hver lejlighed består af to moduler på i alt 70 m2. Modulerne blev produceret på kun tre måneder.
De 48 lejligheder, i alt 96 moduler, blev i fem etaper efterfølgende transporteret til havnen i Aalborg, hvor modulerne blev lastet på skib og fragtet til Grønland.
På byggepladsen stod Scandi Byg’s egne montører klar til at modtage de 96 moduler. Lejlighedsmodulerne blev monteret i 3 separate blokke hver i 3 etager. Herefter blev udvendig beklædning, altaner, trappetårne mv. monteret.
Byggeriet blev afleveret knap syv måneder efter produktionsstart.