Robinielunden

Robinievej 202, 2620 Albertslund

Bygherre
Vridsløselille Andelsboligforening v/Bo-Vest
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
ONV Arkitekter - JaJa architects
Areal
4.892 m²
Scandi Byg vandt i 2013, sammen med ONV Arkitekter, JaJa Architechts og Bascon rådgivende ingeniører, totalentreprisekonkurrencen på AlmenBolig+ Rammeaftale 4 under KAB.

Robinielunden er et af de i alt 11 projekter under Rammeaftale 4, og består af 48 familieboliger, der er opført som to boliggrupper omkring hver deres gårdrum. Desuden er der sikret stiforbindelser til det offentlige stisystem.

Boligerne, der er opført i to til tre etager i størrelser fra 92 -108 m², er i første omgang anvendt til genhusning af beboerne i Gårdhusene i Albertslund Vest mens boligerne her blev renoveret. Derefter er boligerne udlejet efter almenbolig+-konceptet.

Konceptet er baseret på, at boligen færdiggøres med basiskøkken med spiseplads, stue og en centralt placeret kerne med badeværelse, garderobe og teknikrum. Efter indflytning kan beboerne selv udvide køkkenet, opsætte skillevægge og etablere den ønskede opdeling af boligen. Målgruppen for AlmenBolig+ er familier og enlige som kan og vil tage ansvar for at forbedre og vedligeholde.

Overflader i alle rum er holdt i lyse farver med flotte gulve i ask country og badeværelser med lyse klinker på vægge og gulv. Facaderne er beklædt med teglspån fra Röben tegl, monteret på klink og udført i varme grå/brune farver med et flot spil. Tagene er udført med ovenlys og tagpap. Til hver bolig er der opført et skur på 3 m².

I AlmenBolig+ byggerierne er der fokus på bæredygtighed, indeklima og energiforbrug, og alle opfylder således kravene til Bygningsklasse 2020 jf. BR10.