RoFH

Basgangen, 4000 Roskilde

Bygherre
Bygningsfonden Roskilde Festival Højskole
Entrepriseform
Totalentreprise
Arkitekt
MVRDV og COBE
Areal
2.600 m2
I Roskildes nye kreative bydel Musicon har Scandi Byg som totalentreprenør opført alle elev- og lærerboliger til Roskilde Festival Højskole (RoFH).

RoFH blev den første nybyggede almene højskole i 50 år, og der lå 12 års planlægning bag projektet. Scandi Byg opførte to elevblokke på hver fire etager med 32 elevværelser og plads til i alt 120 elever, to lærerboliger samt en forstanderbolig til højskolen.

Roskilde Festival Højskole bygger på idealerne bag Roskilde Festival. Eftersom højskolen ligger i Musicon, et tidligere industrielt område, ønskede arkitekterne bag projektet en særlig rå arkitektur. Boligerne er derfor opført med Scandi Bygs rumstore moduler i ”container-look”, der er stablet i op til fire etagers højde og forbundet med åbne gangbroer og trapper.

Eleverne bor i en husgruppe, som hver har plads til i alt 20 beboere. Elevboligerne er indrettet som to- og tremandsværelser. Fokus lå på at skabe hjemlige, lyse og rummelige elevboliger, som kan danne de trygge og funktionelle rammer samt et kreativt frirum for den enkelte elev. Til hver husgruppe følger et fællesrum. Her har eleverne rig mulighed for at benytte te-køkkenet, loungemiljøet og små nicher til at arbejde, spille eller bare mødes over en kop te. Fællesrummene er designet lyse og rummelige for at understøtte højskolens vision om at bygge fællesskaber for højskolens elever.

Alle højskolens elev- og lærerboliger stod klar før tid og blev hermed opført på mindre end 10 måneder