Græshoppen

Rødovre Parkvej 401, 2610 Rødovre

Bygherre
Rødovre Kommune
Entrepriseform
Hovedentreprise
Arkitekt
ONV Arkitekter
Areal
910 m2
Græshoppen er visionær pædagogik i smukke rammer og stærke farver. Valgt bevidst ud fra ideen om, at arkitektur, indretning og farver skal gi’ såvel energi til udfoldelse som ro til fordybelse.

Denne utraditionelle integrerede daginstitution, der blev vundet i licitation, er opført i hovedentreprise af Scandi Byg og med ONV Arkitekter som bygherres arkitekt. Farverne er bevidst tænkt ind i arkitekturen, børnenes trivsel og byggeriets funktioner. Med masser af lys, der vælter ind af vinduerne i både pædagog- og børnehøjde. Og brede træterrasser hele vejen rundt langs facaderne - og med direkte ud- og indgang for 55 børn, der er fordelt på 5 grupperum. Fra vuggestue og småbørn til børnehave. 

910 velindrettede kvadratmeter - med indbygget fleksibilitet for fremtiden, så institutionen til enhver tid kan matche skiftende behov for henholdsvis børnehave og  vuggestuepladser.  Opført præfabrikeret i moduler med en byggetid på bare knap 3 måneder. Og tilsat Scandi Byg’s miljøpolitik, der bl.a. omfatter recirkulering af byggematerialer. Materialerester sendes således retur til genbrug hos producenterne.